Indstil funktioner i iCloud på Mac
Når du er logget ind med dit Apple-id, kan du når som helst vælge, hvilke iCloud-funktioner du vil bruge.
Vigtigt: Åbn Beskeder på din Mac for at indstille Beskeder i iCloud til at dele alle dine beskeder på tværs af enheder, vælg Beskeder > Indstillinger, klik på iMessage, klik på Indstillinger, og vælg afkrydsningsfeltet Slå Beskeder i iCloud til. Du kan få flere oplysninger om brug af Beskeder i iCloud i Få adgang til dine beskeder på alle dine Apple-enheder.
Du indstiller iCloud-funktioner på din iOS-, iPadOS- eller Apple TV-enhed eller din Windows-computer som beskrevet i Apple-supportartiklen Rediger, hvilke apps der skal synkroniseres med og lagre data på iCloud.
Slå funktioner i iCloud til eller fra
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på [dit navn] øverst i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på “Log ind med dit Apple-id”, skrive dit Apple-id (eller en e-mailadresse, du kan kontaktes på, eller et telefonnummer, som du tilføjede i indstillingerne til Apple-id) og skrive din adgangskode. Hvis du ikke har et Apple-id, kan du oprette et.
Klik på iCloud til højre.
Gør et af følgende (klik på Vis alle, hvis en funktion ikke vises på listen):
Klik på en iCloud-funktion (f.eks. iCloud Drive eller Mail), og slå Synkroniser denne Mac til eller fra.
Klik på Slå til eller Slå fra, hvis Synkroniser denne Mac ikke vises.
Slå en iCloud-funktion (f.eks. Kalendere eller Påmindelser) til eller fra.
Nogle funktioner har ekstra indstillinger, som du kan ændre, når funktionen er slået til. Klik på funktionens navn, og juster derefter indstillingerne.
Opgrader til iCloud+
Opgrader til iCloud+ for at få mere lagringsplads og ekstra funktioner som Privat datatrafik med iCloud, en tjeneste, der beskytter din anonymitet på internettet, Skjul min e-mailadresse, som er en nem metode til at oprette en tilfældig e-mailadresse, hver gang du har brug for det, og udvidet understøttelse af optagelse af Sikker HomeKit-video, så du kan indstille flere sikkerhedskameraer i hjemmet. Se Hvad er iCloud+?
Bemærk: iCloud+ er måske ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se webstedet om tilgængelige macOS-funktioner.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på [dit navn] øverst i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på “Log ind med dit Apple-id”, skrive dit Apple-id (eller en e-mailadresse, du kan kontaktes på, eller et telefonnummer, som du tilføjede i indstillingerne til Apple-id) og skrive din adgangskode. Hvis du ikke har et Apple-id, kan du oprette et.
Klik på iCloud til højre, og klik på Administrer.
Klik på Skift aftale om lagringsplads eller Tilføj lager, og gør derefter et af følgende:
Opgrader: Vælg den mængde lagringsplads, du ønsker, klik på Abonner på iCloud+ eller Næste, og følg instruktionerne på skærmen.
Nedgrader: Klik på Nedgraderingsmuligheder, og følg instruktionerne på skærmen.
Nedgraderingen træder i kraft, når det aktuelle månedlige eller årlige abonnement slutter. Hvis du nedgraderer til 5 GB lagringsplads, mister du adgang til funktionerne i iCloud+. Hvis din iCloud-lagringsplads overstiger kapaciteten i din nye aftale om lagringsplads, synkroniserer eller opdaterer iCloud ikke dine oplysninger, før du øger lagringskapaciteten eller sletter nogle oplysninger for at frigøre plads.
Slå iCloud-fotos til
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på [dit navn] øverst i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på “Log ind med dit Apple-id”, skrive dit Apple-id (eller en e-mailadresse, du kan kontaktes på, eller et telefonnummer, som du tilføjede i indstillingerne til Apple-id) og skrive din adgangskode. Hvis du ikke har et Apple-id, kan du oprette et.
Klik på iCloud til højre, klik på Fotos, og klik på Synkroniser denne Mac.
Du finder flere oplysninger om indstilling af iCloud i Fotos i Brug iCloud-fotos.
Når du har slået iCloud-fotos til, kan du bruge Delt iCloud-fotobibliotek til at samarbejde med op til fem familiemedlemmer eller venner i en delt samling af fotos eller videoer.
Slå iCloud-nøglering til
Hvis dit Apple-id er konfigureret til tofaktorgodkendelse, og din Mac kræver en loginadgangskode, er du færdig med at konfigurere iCloud-nøglering, når du slår Adgangskoder og nøglering til i indstillingerne til iCloud. Ellers bliver du bedt om at opgradere til at bruge tofaktorgodkendelse, når du slår Adgangskoder og nøglering til. Følg instruktionerne på skærmen for at indstille tofaktorgodkendelse, og sørg for, at din Mac er indstillet til at kræve en adgangskode.
Du kan få flere oplysninger i Indstil iCloud-nøglering til at autoudfylde oplysninger.
Slå Find min Mac til
Når du slår Find min Mac til, skal du give den tilladelse til at bruge lokaliteten af din Mac. Se Indstil Find.
Bemærk: Funktionerne i iCloud kan variere efter område. Se webstedet om tilgængelige macOS-funktioner.
Du indstiller iCloud på din iOS- eller iPadOS-enhed eller din Windows-computer som beskrevet i Log ind på iCloud på alle dine enheder i Brugerhåndbog til iCloud.