Læs, hvordan adgangskoder bruges på Mac
macOS er designet til at beskytte og sikre dine oplysninger. Din Macs sikkerhed afhænger meget af brugen af sikre adgangskoder i nøgleområder.
Loginadgangskode
En loginadgangskode, også kaldet en brugeradgangskode, giver brugeren ret til at logge ind på og få adgang til oplysningerne på Mac. Når du opretter din adgangskode til login, skal du sørge for, at den er nem at huske, skrive den ned og opbevare den et sikkert sted.
Apple-id-adgangskode
Et Apple-id giver dig adgang til iTunes Store, App Store, Apple Books, iCloud, FaceTime og andre Apple-tjenester. Det består af en e-mailadresse (f.eks. daniel_rico1@icloud.com) og en adgangskode. Apple anbefaler, at du bruger samme Apple-id til alle Apples tjenester. Når du opretter din adgangskode til Apple-id, skal du sørge for, at den er nem at huske, skrive den ned og opbevare den et sikkert sted. Se Hvis du glemmer adgangskoden til dit Apple-id, hvis du ikke kan huske adgangskoden til dit Apple-id.
Du kan også bruge dit Apple-id til at nulstille din loginadgangskode, hvis du glemmer den. Log ind på din kontoside til Apple-id.
Adgangskoder til websteder
Når du skal oprette en adgangskode til et websted, foreslår Safari en unik adgangskode, der er svær at gætte (en såkaldt “stærk” adgangskode). Det anbefales, at du bruger den foreslåede adgangskode eller opretter en loginnøgle. Adgangskoder og loginnøgler gemmes i en nøglering, som automatisk udfylder dem, næste gang du logger ind.
Du kan se eller ændre adgangskoder og loginnøgler, som du har gemt til websteder, i indstillingerne til Adgangskoder. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Adgangskoder i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Adgangskodenøgleringe
En nøglering gemmer dine adgangskoder og udfylder dem automatisk, når du logger ind på websteder, apps og tjenester. Du kan opbevare adgangskoder i Hovednøglering og iCloud-nøglering.
Hovednøglering: Hovednøglering opbevarer adgangskoder til forskellige apps og tjenester på din Mac. Din adgangskode til nøgleringen (som kan låse nøgleringen op) indstilles, så den svarer til loginadgangskoden til din Mac. Se Om adgangskoden til nøgleringen.
iCloud-nøglering: iCloud-nøglering holder dine adgangskoder ajour på din Mac, iPhone, iPad og iPod touch. Den opbevarer adgangskoder til websteder og Wi-Fi-netværk og holder kontoadgangskoder, som du tilføjer i indstillingerne til internetkonti, ajour på din Mac. Se Indstil iCloud-nøglering til at autoudfylde oplysninger.
Om din gendannelsesnøgle
Hvis du beskytter oplysningerne på din Mac med FileVault, kan du vælge, hvordan din disk skal låses op, og hvordan din loginadgangskode skal nulstilles, hvis du glemmer den: Med din iCloud-konto eller en gendannelsesnøgle. En gendannelsesnøgle er en række bogstaver og cifre, der oprettes til dig. Gendannelsesnøglen bør ikke opbevares samme sted som din Mac, hvor andre kan finde den.