Slut en Bluetooth-enhed til din Mac
Forbind din Mac med et Bluetooth®-tastatur, en mus, et pegefelt, et headset eller en anden lydenhed med Bluetooth.
Forbind en Bluetooth-enhed
Sørg for, at enheden er tændt og synlig (du kan få flere oplysninger i dokumentationen til enheden).
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Bluetooth i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Hold markøren over enheden på listen, og klik på Opret forbindelse.
Hvis du bliver bedt om det, skal du klikke på Accepter (eller indtaste en række tal og derefter trykke på Enter).
Du kan også slutte en Bluetooth-enhed til din Mac ved at klikke på Bluetooth-statussymbolet på menulinjen og vælge enheden. Hvis symbolet ikke vises på menulinjen, kan du tilføje det i indstillingerne til Kontrolcenter.
Afbryd forbindelsen til en Bluetooth-enhed
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Bluetooth i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Hold markøren over enheden på listen, og klik på Afbryd forbindelse.
Hvis du ikke vil have, at der automatisk oprettes forbindelse til en enhed igen, skal du ctrl-klikke på dens navn og derefter på Glem. Du skal oprette forbindelse til den igen, hvis du vil bruge den senere.