Paramediciner
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
![](https://cdn.statically.io/img/upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Star_of_life_gold.svg/220px-Star_of_life_gold.svg.png)
![](https://cdn.statically.io/img/upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/36/Roskilde_I2_right.jpg/220px-Roskilde_I2_right.jpg)
Paramediciner (oprindeligt benævnt ambulancebehandler med særlig kompetence og tidl. Lægeautoriseret behandler) er overbygningen på ambulancebehandleruddannelsen. Uddannelsen startede Nordjyllands Amt i 2004 som en testordning, som senere skulle vise sig at være et tiltrængt løft i ambulancetjenesten i Danmark.[1]
Det er regionsrådet, der fastsætter behovet for paramedicinere. De vil typisk findes i områder, der ikke dækkes af en lægeambulance. De sættes både til at køre ambulance på normal vis, samt alene i særlige akutenheder.
Uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Man skal have fungeret som ambulancebehandler i mindst 36 måneder for at kunne starte uddannelsen der varer 5 uger fordelt på en 10 ugers periode. Den består af:
- 8 dages teori på University College Nordjylland i Ålborg. Med yderligere undervisning i anatomi og fysiologi, farmakologi, symptom- og sygdomslære især kardiologi, observationsteknik og patienthåndtering, medicin, EKG-overvågning og transmission til sygehus samt avanceret genoplivning.
- 10 dages hospitalspraktik på anæstesiologisk-, kardiologisk- og intensiv-afdeling.
- 6 dages ambulancepraktik på lægebil.
8 uger før kursusstart og indtil eksamen er der fjernundervisning og opgaveløsning på UCN internetplatform.
Uddannelsen afsluttes med mundtlig og skriftlig eksamen og vedligeholdes med en uges hospitalspraktik hvert år.
Kompetencer
[redigér | rediger kildetekst]Paramedicineren skal ifølge bekendtgørelsen om det præhospitale beredskab, udover ambulancebehandlerens kompetencer, være i stand til:
Intravenøs (i.v.) indgivelse af forskellige mediciner:
- Smertestillende medicin (opioidet fentanyl).
- Modgift (naloxon og flumazenil) til afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af hhv. morfinlignende stoffer eller benzodiazepiner.
- Vanddrivende medicin (furosemid) mod ophobning af væske i lungerne.
- Kvalmestillende medicin (metoclopramid eller ondansetron).
- Adrenalin og amiodaron i forbindelse med hjertestopbehandling, jf. retningslinjer fra Dansk Råd for Genoplivning
- Atropin og amiodaron til hjerterytmeforstyrrelser.
- Krampestillende medicin (diazepam).
- Glukose til sukkersygepatienter med for lavt blodsukker.
- Antihistamin mod allergiske reaktioner.
Inhalation af adrenalin ved forsnævrede luftveje.
Efter specifik aftale med læge:
- Blodfortyndende heparin (i.v.) og clopidogrel (tablet) til akut myokardieinfarkt.
Ansvar og pligter
[redigér | rediger kildetekst]De ovennævnte behandlinger må kun gives på lægelig delegation/ordination. Dette hænger sammen med, at ambulancetjenester i Danmark skal have en ansvarlig læge (korpslæge) tilknyttet, da det kun er læger, der må ordinere medicin i Danmark. Korpslægen udstikker retningslinjer, indikationer og kontraindikationer for, hvordan og hvornår der må behandles på ambulancen.
Som andet behandlingsgivende personale i sundhedssektoren er paramedicineren underlagt Patientklagenævnet.
Eksterne henvisninger / kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v.
- Paramedicineruddannelsen ved University College Nordjylland Arkiveret 27. april 2009 hos Wayback Machine