OnePlus Nord CE4 Lite lanceret med lækre specs og masser af batteri

OnePlus Nord CE4 Lite
The OnePlus Nord CE4 Lite in Mega Blue (Foto: OnePlus)

OnePlus har officielt lanceret Nord CE4 Lite, en billig mobil med masser af funktioner og en batterilevetid, der kan konkurrere med de bedste billige telefoner på markedet.

OnePlus Nord CE4 Lite kan købes nu til 2.699 kroner. Den kommer med en række specifikationer på flagskibsniveau, som ligger et godt stykke ud over, hvad vi normalt vil forvente at finde i en billig mobil i denne prisklasse. Alle OnePlus' billige mobiler er lanceret under Nord-navnet. Her er Nord lidt dyrere, CE-modellerne billigere og CE Lite-modellerne er de allerbilligste. 

Helt konkret har Nord CE4 Lite et batteri på 5.110 mAh, 80W hurtigopladning, en 6,7-tommer 120Hz AMOLED-skærm og et 50MP hovedbagkamera. 

Batteriet på 5.110 mAh skal ifølge OnePlus sikre, at Nord CE4 Lite giver op til to dages batterilevetid - eller "over 44 timers videoopkald og over 18 timers YouTube-afspilning" - på en enkelt opladning, hvilket er mere, end du får fra de fleste telefoner i denne prisklasse. Telefonen har også praktisk 5W omvendt opladning ud over den førnævnte 80W hurtigopladning.

OnePlus Nord CE4 Lite

OnePlus Nord CE4 Lite i supersølv (Image credit: OnePlus)

Interessant nok har OnePlus bekræftet, at Nord CE4 Lite vil blive leveret med et endnu større 5.500 mAh batteri uden for Europa. Men OnePlus henviser til "gældende love og regler i visse europæiske lande vedrørende transport af batterier" som årsag til forskellen.

Andre specifikationer for Nord CE4 Lite omfatter et Snapdragon 695 5G-chipsæt i mellemklassen, 8 GB RAM og 256 GB lagerplads. Den førnævnte 6,7-tommer 120Hz AMOLED-skærm har en maksimal lysstyrke på 2.100 nits og er udstyret med det samme skærmmateriale, som findes på den fremragende OnePlus 11.

OnePlus Nord CE4 Lite begynder at blive sendt i Storbritannien og Europa den 1. juli, og enheden fås i to farver: Super Silver og Mega Blue. 

Vi afventer at få OnePlus Nord CE4 Lite ind til anmeldelse, så kom snart tilbage til TechRadar for at se en anmeldelse af denne Android-telefon. Noget tyder på, at man får rigtig meget for pengene her.

Pris og tilgængelighed

OnePlus Nord CE4 Lite 5G bliver tilgængelig for 2699 kroner i farverne Super Silver og Mega Blue. Salgsstart er den 1. juli, men telefonen kan forudbestilles allerede nu hos OnePus.com og udvalgte forhandlere. 

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra