Holbæk Kommune

Holbæk Kommune

Offentlige myndigheder

Holbæk, Sjælland 6.198 følgere

Vi lykkes i fællesskab

Om os

Holbæk Kommune er organiseret i 6 kerneområder, hvor det styrende princip er at være en stærk medspiller for den enkelte borger, vores virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. For at være en stærk medspiller er vores organisation kendetegnet af værdierne stolthed, faglighed og ansvarlighed. I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen. Vil du med på holdet? Find dit næste job her eller få besked fra vores jobagent, når der bliver en stilling ledig, der matcher din profil på holbaek.dk/om-kommunen/job-i-kommunen/

Websted
http://www.holbaek.dk
Branche
Offentlige myndigheder
Virksomhedsstørrelse
1.001 – 5.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Holbæk, Sjælland
Type
Statslig myndighed

Beliggenheder

Medarbejdere hos Holbæk Kommune

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Holbæk Kommune, grafik

    6.198 følgere

    EU-millioner går til genbrugsprojekt ♻ 💶 Det er både et grønt og økonomisk problem, at en tredjedel af alt affald produceret i Danmark kommer fra byggeaffald. Det burde jo være ligetil at genbruge byggematerialer, men virkelighedens verden ser ikke sådan ud. Netop derfor har vi i Holbæk Kommune sammen med europæiske partnere fået knap en million euro fra EU til at gøre processen nemmere. Det sker gennem det treårige projekt Future Baltic Bauhaus, hvor målet er at genbruge flere byggematerialer, men også finde frem til den bedste fremgangsmåde til at genbruge ikke-farlige byggematerialer ⚙ 🏘 Projektet henvender sig til alle led af byggebranchen, herunder planlæggere, designere, bygherrer, udviklere, virksomheder, kommuner og beslutningstagere. Og når man taler om store offentlige nybyggerier, laves der udbud, og her er et af de store spørgsmål, hvordan man får indarbejdet genbrugsressourcer i den slags. Projektets seks partnere består udover Holbæk Kommune, der er koordinator, af EUC Nordvestsjælland, Hochschule Wismar i Tyskland samt Kalmar kommun, Linnaeus University og GodaHus i Sverige. Holbæk Kommune har gennem flere år gemt byggematerialer fra nedrivninger og har derfor allerede nu en række erfaringer 👷♀️ 👷♂️ I forbindelse med nedrivningen af kommunens gamle svømmehal og sportshal gjorde man det skånsomt, så 97 procent af materialerne kunne genbruges. I Svinninge blev SFO-bygningen revet ned grundet slid, og den kommende bygning bliver opført så bæredygtigt som muligt med materialer fra den nedrevne bygning – herunder mursten og træ. Netop erfaringerne med nedrivninger er en del af baggrunden for det nye, innovative projekt, der sigter mod at gøre cirkulær økonomi til en praksis i byggeri. Projektet, der starter i maj 2024 og slutter i april 2027, understøtter EU’s klimamål om at opnå klimaneutralitet i 2050 og FN’s Bæredygtighedsmål 🎉

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Holbæk Kommune, grafik

    6.198 følgere

    Succes med at få 50+ i arbejde 🤩🎉 Virksomhedsservice i Holbæk Kommune har gennem et nyt projekt i samarbejde med Kalundborg og Odsherred Kommune samt 3F Holbæk-Odsherred god succes med at løse erhvervslivets behov for erfarne og stabile medarbejdere 👩👨 Under titlen 50+ har vi ved projektets begyndelse i januar interviewet 430 virksomheder og afdækket deres syn på medarbejdere fra 50 år og opefter. Resultatet viser, at denne gruppe medarbejdere er højt værdsat og særdeles efterspurgt i både den private og offentlige sektor. Som led i projektet bliver der i samarbejde med en voksende række af virksomheder afholdt ”Virksomhedsdage” hver 14. dag i Holbæk Kommune. På dagene kommer virksomheder, der er på jagt efter arbejdskraft, og ledige over 50 år, der er på udkig efter et job eller inspiration til brancheskift. Indtil nu er der afholdt seks arrangementer med 13 virksomheder, som repræsenterer et bredt udvalg af brancher og jobfunktioner, blandt andet PostNord, Hørkram, NKT, Munchs Forsyning og Esbjerg Gods. Én af deltagerne er Kirsten Wilby fra Holbæk, som fortæller: "Gennem projektet fik jeg for to måneder siden job som kvalitetsmedarbejder. Desværre gik virksomheden konkurs. Så nu er jeg på udkig efter et nyt job. Jeg har ikke låst mig fast på, at det skal være inden for en bestemt branche. Jeg er åben for et karriereskifte og tænker gerne i nye baner. Så det er spændende at høre, hvad de forskellige virksomheder har at byde på. Min egen forventning er, at jeg er i nyt job ganske hurtigt, og det hjælper virksomhedsdagene mig i mål med.” Kirsten Wilby roser desuden personerne bag "Virksomhedsdage" for at skabe et professionelt og dog uformelt forum at møde virksomhederne i ❤️ Hvert møde kører efter samme skabelon. Virksomhederne fortæller om deres arbejdsplads, deres kultur og ikke mindst om de ledige stillinger/karrieremuligheder, som de kan tilbyde. Efter præsentationen er spørgelysten stor blandt de interesserede kandidater i lokalet. Og der bliver efterfølgende udvekslet kontaktinformationer/CV'er og indgået flere spændende aftaler. En af virksomhederne har fået 6 nye medarbejdere på bare én enkelt formiddag 🤩💪 Hos vores projektleder Charlotte Herlev Andersen og seniorkonsulent Karin Spindborg Andersen er der stor glæde over succesen med at få de 50+ i nyt job. Foreløbig har virksomhederne nemlig ansat knap 35 personer i fuldtidsjob, som følge af virksomhedsdagene 👍 ”Det handler også om brancheskift. Det kan være svært for en kandidat at se sig selv ud af en branche, som man har arbejdet i i en lang årrække. På virksomhedsdagene får kandidaterne kendskab til andre brancher og bliver inspireret til at søge ind hos de virksomheder, der kommer og præsenterer sig. Og dét er en af grundene til vores succes,” understreger Charlotte Herlev Andersen.

    • Fremmødet er stort i 3F Holbæk-Odsherreds lokaler i Holbæk.
    • Kirsten Wilby er meget glad for at deltage på 'Virksomhedsdagene'
    • Charlotte Herlev Andersen er glad for den store succes, som projektet alelrede har oplevet.
    • PostNord fortæller om jobmulighederne hos dem i Jyderup.
  • Se organisationssiden for Holbæk Kommune, grafik

    6.198 følgere

    Selman hjælper unge med iværksætteri 🤝 Syv unge drenge har kastet sig ud i livet som iværksættere med eget cvr-nummer. Målet er at producere deres helt eget tøj i form af tracksuits, og derfor mødes de hver tirsdag i Grønneparkens fælleshus i Holbæk. Her får de hjælp og sparring fra det lokale erhvervsliv, frivillige venturepiloter og Selman Mehmeti, der er koordinator i UngHolbæk. Iværksætteriet er kommet i stand som følge af et samarbejde mellem den landsdækkende organisation MIND YOUR OWN BUSINESS og Holbæk Kommune. Samarbejdet handler om at lave udviklingsforløb for unge drenge i 7.-9. klasse, hvor de lærer at opbygge en virksomhed. Det dækker over økonomi, produktion, HR, marketing, kommunikation og trivselsundersøgelser, og iværksætterne er derfor delt op i mindre teams, hvor de tager sig af alle opgaverne 👨💻 ”Min rolle i Mind Your Own Business er den lokale samarbejdspartner med indsigt i de unge drenge og boligområdet. Jeg føler mig dybt taknemlig og beæret over at være en af dem, der har fået denne opgave, da den ikke blot bidrager til at forbedre de unges faglige kompetencer, men også deres socialiseringsevne. Det er essentielt, at drengene føler sig anerkendt, så de kan opnå succesoplevelser og føle sig set og hørt”, fortæller Selman, der blandt andet også er en del af ungdomsklubben på Bjergmarkskolen og gadeteamet. De unge iværksættere hedder Hakan, Efe, Hassan, Hussain, Emirhan, Mert, og Eren, og for dem er forløbet en god ramme til at får læring på en ny måde. De er en del af et forpligtende fællesskab, hvor de kan sparre med hinanden og få viden fra etablerede erhvervsfolk, og samtidig arbejder de med produkter, de selv finder interessant 👖 Fællesskabet er vigtigt, både med hinanden, men også med Selman. Han møder de unge flere gange ugentligt, og det er en fordel: ”Jeg har et solidt forhold til drengene, da jeg allerede kender dem fra klubben og boligområdet. Ud over Mind Your Own Business-projektet mødes jeg med dem flere gange om ugen, hvilket letter min evne til at identificere nogle træk eller adfærdsmønstre, der kan påvirke dem både før, under og efter arbejdsprocessen. Dette giver mig en fordel ved at handle tidligt og adressere disse emner, så det ikke påvirker arbejdsflowet. Derudover giver det mig en unik mulighed for at støtte og vejlede dem og de frivillige venturepiloter på forskellige niveauer”, fortæller Selman. Iværksætterforløbet varer otte måneder og ender med, at drengene præsenterer deres projekt til et arrangement i København, hvor der er deltagere fra hele landet. Efter præsentationen kan virksomhedsejerne vælge af nedlægge firmaet eller gå videre på egen hånd. En tredje mulighed er, at Mind Your Own Business støtter virksomheden og hjælper den videre på MYOB Akademiet, hvor drengene får mulighed for at videreudvikle deres mikrovirksomhed 💡 Samarbejdet mellem Mind Your Own Business og Holbæk Kommune varer i to år, og dermed kan flere hold iværksættere nå gennem et forløb.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Holbæk Kommune, grafik

    6.198 følgere

    Inddragelse i frihedsforsøget Tirsdag den 23. april var Bjergmarkskolen vært for årets videns- og erfaringskonference om frihedsforsøget i Holbæk Kommune. Det var en begivenhed fyldt med refleksioner, dialog og inspiration. Karina Møller, Chef for Læring og Trivsel, åbnede konferencen med en tilbageblik på de tre år med frihedsforsøget. Fra de store drømme i version 1.0 til udforskningen af god skole i praksis i version 2.0, og nu klogere på den gode skole i version 3.0, er fokus på inddragelse i praksis. Deltagerne blev inddelt i dialoggrupper, hvor medarbejdere, forældre og elever delte deres oplevelser og ønsker om inddragelse i praksis. Eleverne diskuterede blandt andet elevrådenes rolle og ønsket om mere indflydelse på deres emner, fag og pensum, mens medarbejderne f.eks. drømte om at tage elever med på råd om, hvordan pauserne på skolen kunne bruges. Forældrene talte om kontaktforældrenes rolle og deltagelse i forældremøder, forældrepasning, inspirationsbesøg på tværs af skolerne, forældrecafé med aula-undervisning og forældreinddragelse ved udvikling af skolevision, værdigrundlag m.v. Forældrene drømmer om endnu mere involvering i trivselsarbejdet og bedre brug af de kompetencer, der ligger hos forældrene og måske endda også til afvikling af valgfag! Efter dialogen præsenterede grupperne deres plancher for hinanden, og konferencen sluttede af med en reflekterende runde, hvor skolerne i eget regi kunne dele eftermiddagens tanker og inspiration.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Holbæk Kommune, grafik

    6.198 følgere

    Grøn plastiksortering i Holbæk Kommune ♻ 🌍 Nordic Sorting Facility, som er skabt af danske Solum og det store tyske firma PreZero, har planer om et stort plastiksorteringsanlæg i Holbæk Kommune. Anlægget vil kunne sortere 120.000 tons plastik, og det vil have stor betydning for den grønne omstilling i Holbæk Kommune, på Sjælland og i hele Danmark. Holbæk er valgt valgt på grund af sin beliggenhed og store tilværelse af plastikvirksomheder i området, der sikrer en cirkulær proces for genanvendelsen af plastaffaldet 👍 Jorden tæt ved motorvejen i Regstrup er købt, og ansøgningen til planarbejdet er sendt til Holbæk Kommune. Det markerede Nordic Sorting Facility den 10. april ved et arrangement på Maskinværkstedet i Holbæk. Her præsenterede Stefan Kaiser fra PreZero, der allerede driver flere lignende sorteringsanlæg i Tyskland, visionen for anlægget. Sorteringen kan i en fuldautomatiseret proces opdele affaldet i 18 fraktioner, så det igen kan anvendes i andre produkter. For Holbæk Kommune, der i forvejen har en stor koncentration af plastikvirksomheder, er det et særligt spændende, fordi de lokale virksomheder i høj grad vil kunne bruge det sorterede plastikmateriale i nye produkter. Holbæk Kommunes borgmester Christina Krzyrosiak Hansen deltog i arrangementet og glædede sig over perspektiverne for de jobs, der følger med anlægget, mulighederne for de lokale virksomheder, men frem for alt også den grønne omstilling, hvor Danmark sorterer mindre end andre lande. Som hun sagde: ”Vi ved, at det her er stort – også større end os selv”. Du kan læse mere på vores hjemmeside https://lnkd.in/ddcpd7_j

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Holbæk Kommune, grafik

    6.198 følgere

    Velkommen til headspace 🥳💚 Et nyt sted for børn og unge har slået dørene op i Holbæk Kommune. Det drejer sig om headspace Danmark, hvor 12-25 årige kan lægge vejen forbi til en uforpligtende snak om det, der optager dem i hverdagen. Samtalerne i headspace kræver ikke tidsbestilling, og der er ingen journaler. På den måde gøres det så nemt som muligt for børn og unge at tale om alt fra kærestesorger over angst til konflikter i familien. headspace findes over hele landet, og tilbuddet er kommet til vores kommune efter et samarbejde mellem headspace, Sparekassen Sjælland-Fyn A/S og Holbæk Kommune 🤝 På Ahlgade 3C, 1. th finder man headspace, der har åbent tirsdag til torsdag kl. 12-18. På lokationen er nabohuset Ungehuset Lucerna, og som er Sparekassen Sjælland-Fyn A/S, mens aktiviteter er drevet af de unge selv. Med naboskabet bliver der rig lejlighed til at samarbejde om børn og unge i vores kommune. Åbningen af headspace er godt eksempel på, hvad der kan ske, når erhvervsliv, frivillighed og kommune går sammen om at hjælpe. Frivillighed kan noget andet, som supplerer kommunen. Hos headspace har rådgiverne tid til at lytte til de unge og mødes med dem – uden  forventninger om, at de unge skal gøre eller deltage i noget. Derudover kan headspace også hjælpe de unge videre til kommunale tilbud, hvis der er behov for det. Tilbuddet kan således både være med til at forebygge unges mistrivsel og guide videre til kommunens hjælp. Det kan fungere som et supplement til de kommunale tilbud og som en hjælp videre ud i andre fællesskaber 👥 Du kan læse mere om åbningen her https://lnkd.in/d_AMHXRw og om headspace på deres hjemmeside https://www.headspace.dk

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Holbæk Kommune, grafik

    6.198 følgere

    Ny tilgang skal hjælpe hjemløse 🏠 Socialudvalget i Holbæk Kommune har besluttet, at den samlede indsats mod hjemløshed skal ske via en Housing First-tilgang. Her ses det om en basal menneskeret at have en bolig, og boligen betragtes som en forudsætning for at forandre en borgers livssituation i tæt samarbejde med vedkommende. Med tilgangen tilbydes også individuel støtte, der skal sikre, at et menneske formår at blive i boligen og gøre den til et permanent hjem. Erfaring viser, at et liv uden hjemløshed kan føre til, at borgeren klarer sig selv økonomisk og uden større social støtte. Samtidig ses det, at tidligere hjemløse med egne boliger ofte får jobs eller går i gang med uddannelse 👨🔧👨🏫 Med den nye tilgang indgår vi i Holbæk Kommune i et partnerskab med virksomheden Trancit og investoren Den Sociale Kapitalfond Effekt. Partnerskabet skal være med til at nedbringe hjemløshed markant, og tallene viser, at det kan lykkes. Koblet med individuelt tilpasset støtte er 80 procent af de mennesker, der får en Housing First-indsats, i deres boliger efter tre år. Læs mere her: https://lnkd.in/e7KfGTmH

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Holbæk Kommune, grafik

    6.198 følgere

    Lene er socialpædagog og arbejder som hjemmevejleder i et opgangsfællesskab for borgere med kognitiv funktionsnedsættelse. I Lenes opgangsfællesskab har de netop taget et nyt elektronisk kommunikationssystem i brug. Systemet har gjort det muligt for beboerne at blive mere uafhængige af hjælp fra Lene og hendes kolleger. - Tidligere brugte vi fysiske sedler til alt. Tilmelding til madklub, bookning af vores cykler, tilmelding til sociale arrangementer, og hvem der er på arbejde. Alt foregik med fysiske sedler. Nogle af beboerne kan ikke læse og skulle have hjælp af os til at læse op og tilmelde sig madklub, sociale arrangementer med mere. Det var ret upraktisk og usmidigt.  I dag er alle sedlerne erstattet af en skærm i fællesrummet. Skærmen er enkelt opbygget og meget visuel. - Det visuelle er rigtig vigtigt for vores beboere. Man kan også få læst op via skærmen, så beboere, der har problemer med at læse, behøver ikke længere at skulle have fat i personalet, de kan klare det hele selv, fortæller Lene. Beboere, der har telefon eller iPad, kan også hente en app, så de ikke behøver at skulle ned i fællesrummet, når de for eksempel vil booke en cykel. - Det er kun en måned siden, at vi er gået i luften med vores elektroniske kommunikationssystem, og alle beboerne har taget det til sig. Det er fantastisk at opleve, hvordan det gør det muligt for dem at blive mere selvhjulpne, siger Lene. Kommunikationsløsningen er nu på vej ud til andre af kommunes opgangsfælleskaber.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Holbæk Kommune, grafik

    6.198 følgere

    Mød Nadia I Holbæk Kommune bliver ny teknologi og digitale løsninger prøvet af. En af dem, der har arbejdet med afprøvning, er Nadia. Nadia er jobkonsulent og arbejder med integration af flygtninge og familiesammenførte borgere i Holbæk Kommune. Hendes opgave er at hjælpe borgeren hurtigst muligt til at blive selvhjulpen og komme i gang med arbejde. - Mange af de borgere, jeg møder, er usikre på situationen, føler sig pressede og er måske lidt bange for, hvad der skal ske, fortæller Nadia. Nadia har været i Holbæk Kommune i halvandet år, og som nyansat kastede hun sig over at afprøve brugen af Virtual Reality i kontakten med borgerne. - Ved brug af VR-teknikken kan jeg ændre stemningen i rummet og stadigvæk sørge for, at borgerne får ny viden og indsigt i det, som vi skal have dem ud i. Folk der ellers sad og kiggede ned i bordet med knugede hænderne i skødet, åbnede op. Vi begyndte at grine, hvis ikke lige teknikken virkede, hvis brillerne kom til at sidde lidt skævt eller billedet inde i dem vendte forkert. Bare det at have noget andet med inde i lokale, end jeg plejede, var en sjov icebreaker, fortæller Nadia. Ved at bruge VR-brillerne kunne Nadia lave flere virksomhedsbesøg i løbet af bare en time med borgeren. Med de virtuelle virksomhedsbesøg oplevede Nadia en ændring i selve samtalen. - Jeg kan følge med på skærmen, når de har briller på, og se, hvad det er for nogle punkter, de stopper op og kigger ekstra på. Det kan jeg efterfølgende spørge ind til. Vi kan snakke om det, og vi kan sammenligne, hvad der var godt og mindre godt. Det bliver en mere kvalificeret samtale, vi får, fortæller Nadia. Nadia har et konkret eksempel på en kvinde, der var overbevist om, at hun skulle have en bestemt type job, men ved brug af de virtuelle virksomhedsbesøg fandt, at det var noget helt andet hun skulle arbejde med. Efter et kort kursus fik hun det ønskede job. - Det har været lærerigt og sjovt at få lov til at afprøve, hvordan vi kan bruge VR i vores kontakt med borgerne, siger Nadia. 

    • Nadia med VR briller

Tilsvarende sider